Knude på balancenerven
Definition
En knude på høre-balancenerven er en godartet knude der som regel vokser langsomt og er årsag til svimmelhed og ubalance.
Forekomst
Sygdommen er forholdsvis sjælden og hvert år får ca. 100 mennesker i danmark stillet diagnosen. Den er lige hyppig hos kvinder og mænd.
Mekanisme
Den præcise årsag til knude på hørenerven er fortsat ukendt. Hos et lille antal patienter er der tale om en arvelig gendefekt.
Sygehistorie
Progredierende hørenedsættelse på det ene øre, ofte ledsaget af en ensidig øresusen, svimmelhed og ubalance. Nogle får hovedpine. Følelsesløshed el. nedsat bevægelighed i den ene side af ansigtet hvis knuden trykker på ansigtsnerven.
Diagnose
Diagnosen stilles på baggrund af en grundig øre-neurologisk undersøgelse inkl. høre -og balanceprøver. Den endelige diagnose stilles ved hjælp af scanning (MR el. CT).
Behandling
Små knuder observeres mens større og hurtigvoksende knuder behandles kirurgisk. Strålebehandling er et alternativ ved mindre svulster el. restsvulst efter operation.
Det indre øre
Knude på høre-balancenerven (Acusticusneurinom) er en godartet knude, der udspringer fra den ottende hjernenerve
FAKTA
Hørelsen går almindeligvis tabt på det øre som opereres. Ved små svulster kan man i en del tilfælde bevare den resterende hørelse.
Det er ingen sammenhæng mellem høretabets progression og vækst af svulsten.