SEMICIRCULAR DEHISCENCE SYNDROME

Definition

Semicircular dehiscence syndrome (SCDS) er en knogledefekt over en af buegangene i balanceorganerne, som kan give høre -og svimmelhedssymptomer.

Forekomst

SCDS er en sjælden tilstand. Den kan være i nogle tilfælde være udløst af et hovedtraume eller løft af en tung genstand. Tilstanden kan også være medfødt. Der er uenighed, om den kan opstå spontant.

Sygehistorie

SCDS kan give svimmelhed og sløret syn induceret af kraftige lyde og af manøvrer, som ændrer trykket i mellemøret eller i det intrakranielle rum. Høremæssige manifestationer af SCDS omfatter over-følsom lydopfattelse, abnorm kraftig hørelse af egen stemme og et pseudo-konduktivt høretab  overvejende i bas- og mellemfrekvensområdet.

Diagnose

Mistanke til SCDS omfatter ovennævnte symptomer samt et tilsyneladende lavfrekvent høretab med høretærskler for benledning bedre end normalniveau og forekomst af stapediusreflekser. Diagnosen kan bestyrkes ved en abnormt lav tærskel for udløsning af vestibular-evoked myogenic potentials (VEMP). Vage symptomer forårsaget af SCDS og overlappende symptomer på andre sygdomme gør diagnosen svær at stille. En række test bør foretages, såsom: høreprøve, måling af stapedius reflekser, vestibular-evoked muscular potentialer (VEMP), videonystamografi og Computertomografi (CT) skanning med tynde snit af det indre øre kan ofte visualisere en dehiscens.

Behandling

Behandlingen af SCDS er individuel og kan være konservativ, idet et flertal af patienter fungerer acceptabelt uden kirurgi. Knogledefekten kan repareres ved et kirurgisk indgreb, hvor den knogleblottede kanal ”plugges” med fascie og dækkes med knoglecement. Der er en risiko for høretab og i værste fald døvhed på det operede øre ved indgrebet.