Virus på balancenerven
Definition
”Virus på balancenerven” er den tredje hyppigste årsag til svimmelhed fra det indre øre.
Forekomst
Sygdommen rammer oftest voksne i alderen 30-60 år og der er ingen kønsvariation.
Mekanisme
Årsagen er ukendt. Virus spiller muligvis en rolle. Tilstanden forekommer ofte efter en viral øvre luftvejsinfektion.
Sygehistorie
Pludselig anfald af rotatorisk svimmelhed, ofte ledsaget af kvalme, opkast og faldtendens. Svimmelheden kan være ganske kraftig i startfasen. Nogen kan have en mere generel svimmelhedsfølelse og ubalance. Hørelsen er normal.
Diagnose
Diagnosen er en udelukkelsesdiagnose, hvor det vigtigste er at udelukke sygdom i hjernen.
Behandling
Symptomlindrende medicin kan dæmpe svimmelheden og kvalmen men bør ikke tages i mere end 2 dage. Genoptræning af balancen skal påbegyndes så hurtigt som muligt.
Prognose
Få patienter oplever tilbagevendende uspecifik svimmelhed og balanceproblemer i flere måneder. Fuld restitution kan forventes efter 1-3 måneder hos de fleste.
Det indre øre
En betændelsereaktion i nerven (neuritis) til det indre øres balanceorgan, menes at være årsag til pludselig svimmelhed
FAKTA
”Løse øresten” er en velkendt komplikation til virus på balancenerven.
Svimmelhed som forekommer ved genoptræningsøvelser for virus på balancenerven forværrer ikke sygdommen